Erstatning Erstatning

Erstatning

pr. 01.01.2017 

Godtgørelse for varigt mén

Godtgørelsen for varigt mén skal dække de varige gener, ulemper og forringelser som opstår i den daglige livsførelse. Beløbet udbetales som et skattefrit engangsbeløb.

Størrelsen af mén graden vurderes og fastsættes i procent, uden hensyn til indtægt og skal være over 5 % før godtgørelsen udbetales.

Eksempler på godtgørelse:

Mén Godtgørelse
5% kr.   43.000
15% kr. 129.000
35% kr. 301.000
50% kr. 430.000
100% kr. 860.000

Var De mellem 40 og 59 år på skadestidspunktet nedsættes godtgørelsen med 1 % pr. år.

Var De mellem 60 og 69 år på skadestidspunktet nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 % pr. år.

Godtgørelsen nedsættes ikke yderligere fra 69 år.


Erstatning for tab af erhvervsevne

Arbejdsskadeforsikring

Har en arbejdsskade medført varig nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, kan erstatning for erhvervsevnetab udbetales. Erstatningen vil blive udbetalt enten som et skattefrit engangsbeløb eller som en månedlig ydelse, der beskattes.

Størrelsen af tabet af erhvervsevne vurderes i procent og der gives ikke erstatning for tab under 15%. Er erhvervsevnetabet på mindre end 50 %, vil erstatningen normalt blive udbetalt med et engangsbeløb.

Ved fuldstændig tab af erhvervsevnen beregnes erstatningen på grundlag af 83% af årslønnen, som maximalt kan fastsættes til kr. 516.000. Erstatningens størrelse afhænger af alder samt indtægt før skaden.

Eksempler ved engangsbeløb 

Tab af erhvervsevne Årsløn kr. 516.000
  Mand 20 år og 6 mdr. Mand 50 år og 3 mdr.
15 % kr. 1.452.040 kr.   575.871
35 % kr. 3.388.092 kr. 1.343.487

Eksempler hvor erstatningen udbetales som en løbende ydelse med månedlige udbetalinger:

Tab af erhvervsevne Årsløn kr. 516.000
50 % kr. 198.012 pr. år
100 % kr. 394.020 pr. år

Den månedlige ydelse ophører som udgangspunkt ved pensionsalderen.

 

Fiskeriulykkesforsikring

Har en arbejdsskade medført varig nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, kan erstatning for erhvervsevnetab udbetales.
Erstatningen vil blive udbetalt som et skattefrit engangsbeløb.

Størrelsen af tabet af erhvervsevne vurderes i procent og der gives ikke erstatning for tab under 15 %.

Erstatning for erhvervsevnetab udgør en forholdsmæssig procentdel af forsikringssummen, som erhvervsevnetabet er fastsat til.

Eksempler ved udbetaling for tab af erhvervsevne:

Forsikringssum 500.000 kr. 750.000 kr. 1.000.000 kr.
25 % 125.000 kr. 187.500 kr. 250.000 kr.
50% 250.000 kr. 375.000 kr. 500.000 kr.
65% 325.000 kr. 487.500 kr. 650.000 kr.

Forsikringssummen ved erhvervsevnetab nedsættes mellem det fyldte 60. år og 65. år, således at forsikringssummen ved tab af erhvervsevne efter det fyldte 60. år maximalt kan udgøre følgende:

60 år 500.000 kr. 63 år 200.000 kr.
61 år 400.000 kr. 64 år 100.000 kr.
62 år 300.000 kr. 65 år 0 kr.

Efter det fyldte 65. år ydes der ikke erstatning for tab af erhvervsevne.


Brilleskader

Udgifter til glas og stel vil normalt blive refunderet efter regning. Ny brille skal være tilsvarende den der er mistet/ødelagt. Ved hyppige brilleskader vil stel blive refunderet med kr. 1.115 pr. stel, hvilke er i henhold til loven.


Tandskader

Der betales for tandbehandling samt proteser efter regning.


Behandlingsudgifter

Under sagens behandling kan forsikringen muligvis betale rimelige udgifter til behandling som f.eks. udgifter til lægebehandling, kiropraktorbehandling, transport til behandling og lignende. Det er blandt andet en betingelse, at der er tale om helbredende behandling, samt at sygesikringen eller sygehusvæsenet ikke fuldt ud dækker udgifterne.

Det er muligt at få betalt udgifter til fremtidige behandlinger og hjælpemidler i en afgrænset periode og permanente udgifter til fremtidig behandling.


Erstatning ved død

Arbejdsskadeforsikring

Overgangsbeløb

Den efterladte ægtefælle/samlever vil få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på kr. 162.000.

Gruppeulykke

Efterladt ægtefælle/samlever efter en selvstændig erhvervsfisker, vil fåudbetalt  gruppeulykkesforsikring på kr. 836.429.

Efterladt ægtefælle/samlever efter en medhjælper, vil få udbetalt gruppeulykkesforsikring på kr. 83.644.

Erstatning for tab af forsørger

Erstatningen til ægtefælle/samlever fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes mulighed for at forsørge sig selv, når deres helbredstilstand, uddannelse, alder, beskæftigelse, økonomiske forhold og forsørgerpligter tages i betragtning. Erstatning til børn ydes altid til barnet fylder 18 år og kan ved uddannelse forlænges til det fyldte 21. år.

Beløbets størrelse afhænger af afdødes indtægt før skaden, som maximalt kan fastsættes til kr. 516.000.

Erstatningen til enken udgør 30 % af afdødes årsløn og til børn 10 %.
Beløbet udbetales i månedlige ydelser der beskattes.

Eksempler

  Årsløn kr. 516.000 
Til enken – højst 10 år, kan i få tilfælde forlænges kr. 142.428 pr. år
Til hvert barn kr.   47.484 pr. år
Til børnene i alt dog højst kr. 189.936 pr. år

Fiskeriulykkesforsikring

Erstatning for tab af forsørger (forsørgertabserstatning)

Erstatningen til ægtefælle/samlever udbetales som et skattefrit engangsbeløb. Erstatningen (forsikringssummen) svarer til den maksimale mén erstatning, som udgør kr. 860.000.


Psykolog

Ved forlis og andre voldsomme arbejdsskader, kan Dansk Fiskeres Forsikring gensidigt selskab tilbyde psykologhjælp. Kontakt til psykolog formidles af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd på tlf. 75 18 05 66.


Klagevejledning

Hvis De er utilfreds med den afgørelse, der er truffet i en konkret sag, så kontakt den sagsbehandler, der har behandlet Deres sag. Hvis sagen kan løses på denne måde, vil det være nemmest og hurtigst for begge parter. Kan De ikke nå til enighed med sagsbehandleren, kan De bede om klagevejledning.

De kan altid rette Deres klage direkte til den klageansvarlige i Danske Fiskeres Forsikring direktør Sejer Christensen. Klagen skal foreligge skriftlig, og kan indsendes via brev, mail og lignende.

Danske Fiskeres Forsikring, gensidigt selskab
Platanvej 12
1810 Frederiksberg C
Tlf. 33 21 83 11
dff@dff-gs.dk

DANSKE FISKERES FORSIKRING G/S

Platanvej 12
1810 Frederiksberg C

CVR 55 12 46 12

Tlf: 33 21 83 11


dff@dff-gs.dk

Træffetider

Mandag - fredag
kl. 9.00 - 15.00

 

design, programming and webhosting by Apollomedia